Fortællingen om Min Familie

Min familie er skør. Den er lille, den har været hårdt ramt og den har til tider været svær at leve med. Da jeg var yngre, hadede jeg at have sådan en broget familie og ønskede inderligt, at jeg i stedet kunne have en helt normal parcelhusfamilie, hvor der var styr på alting, hvor bestikket matchede og der ikke var nogen, der blev vrede eller fulde hen over påskelammet. Jeg ønskede mig en familie, hvor der ikke manglede så mange af medlemmerne, en familie fyldt med fætre og kusiner og onkler og tanter, samt bedsteforældre, der ikke lige pludselig udbryder, at de godt kunne tænke sig en onsdagsven. Men sådan en familie har jeg ikke.

image

Dag 232 – Fødselsdagslagkagen til min søde og skøre mormor

I stedet har jeg en familie, der på både min mors og min fars side har været ramt af alkohol og stofmisbrug, psykiske problemer og diagnoser og lidt for mange dødsfald. Ikke noget, der ligefrem har bidraget til den gode stemning til familiejulefrokosten og heller ikke noget, der har gjort det let at være barn. Men min familie har til gengæld også været velsignet med kreative talenter, kunsteriske succeser og et gå-på-mod og et overlevelsesinstinkt, der har bragt mange goder med sig. Min familie indeholdt og indeholder blandt andet en frihedskæmper, en politiker og partistifter, en kunstmaler, en digter, en musiker og tegner, en kunstfotograf, en medaljevindende gymnast, en succesfuld tekstforfatter, en prisvindende keramiker og mange, mange andre ildsjæle, der hver især kæmper og har kæmpet indenfor deres felter.

Jeg ved ikke, om der er en eller anden form for kosmisk eller guddommelig regel om, at hvis man er blevet begavet med et talent, en stor kærlighed eller noget tredje, så kan man ikke også blive beriget med et stabilt familieliv eller sønner, onkler, fædre eller mødre, der ikke dør fra en alt for tidligt. At hvis man er gjort af et stof, et skrøbeligt stof, der i rosenrøde perioder kan bringe smukke ting med sig, vil det til gengæld gøre det modsatte i mørke tider. Jeg ved ikke, om det er muligt at have det ene med det andet, men hvis man ser på min families track-record, så kan man ikke.

image

Dag 271 – Keramikeren 

Jeg tror på, og det er måske fordi, jeg bliver nødt til det, for at det skal give mening, at de fleste i min familie er gjort af det fine, smukke og indsigtsfulde stof, der kan kreere smukke ting, smukke ord og smukke, kloge mennesker, der hver især på deres måde, formår at udtrykke deres følelser. Men at det stof også kan gøre rigtig ondt, kan være svært at leve med og kan få selv små ubetydeligheder til at føles store og tunge. Og at det måske er derfor, at så mange af mine familiemedlemmer har eller har haft det sværere end de fleste og at alt for mange ikke er her længere.

Jeg har dog efter, at jeg er blevet ældre lært at sætte pris på dette smukke, men svære stof. Og samtidig har jeg også opdaget, at det vigtigste og det bedste ved min families brogede medlemmer ikke er det stof, vi er gjort er, men at vi på trods af alt eller måske snarere på grund af alt, alle er blevet opfostret med at man, hvis man kan, skal hjælpe dem, der har det svært. En tankegang og en tro, der gennemsyrer min familie i en sådan grad, at jeg aldrig selv er i tvivl om, at alle vil være der for mig, hvis der en dag er brug for det.
En tankegang og en tro, der sikkert også har været med til at klare os igennem de mange svære tider min familie har været igennem. 

image

Dag 236 – De sødeste grankusiner 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s