Fortællingen om At Være Introvert Og At Stå Ved Det

Jeg har altid elsket at være alene. Da jeg var lille elskede jeg ligeså meget at lege alene, som at lege med andre. Og da jeg blev gammel nok til selv at bestemme om jeg ville i fritidsklub eller ej, gik jeg så ofte lige hjem fra skole for at nå at være alene hjemme lidt, at det til sidst ikke kunne betale sig, at jeg var tilmeldt. Jeg har heller aldrig kunnet lide at sove ude eller at være på koloni, men der gik mange år, før jeg koblede mit behov for at være alene til mit had til sleepovers og lejrture. Det var dog først, da jeg blev teenager, at jeg mærkede, hvor forkert jeg egentlig var i andres øjne.

Jeg gad nemlig virkelig ikke feste. Jeg ville enten helst bare være alene hjemme og hygge mig eller være sammen med et par få venner og lave noget sjovt. Og sådan har jeg det stadig.

En gang imellem tog jeg med til festerne, og jeg har da også drukket breezers og vodkasupertopform omme bag en hæk til gymnasiefesterne. Og for det meste var det også hyggeligt og man grinede med de andre og faldt på sin cykel og det var ih og åh så sjovt. Men jeg blev aldrig superduper fuld og jeg ville aldrig med videre. Og sådan er det stadig.

Jeg. Gider. Ikke. Og den følelse har siden teenageårene fået mig til at føle mig helt vildt forkert. Og kedelig. For hvem gider ikke feste til den lyse morgen?

Mig. Amalie gider ikke. Og slet ikke i byen med folk jeg ikke kender. Jeg kan faktisk nærmest ikke finde på noget, jeg gider mindre end det. Jeg vil næsten heller til matematikeksamen eller få mig en rodbehandling. (Jeg har faktisk aldrig fået en rodbehandling, så jeg ved ikke helt, hvad jeg snakker om her. Men har hørt, at det skulle være svært ubehageligt)

image

Dag 34 – Jeg vil meget hellere spise suppe og se film.

I mange år lod jeg bare som om at jeg virkelig synes sådanne ting var mega fede og fandt så ellers på den ene undskyldning efter den anden.
Det var lettere, da jeg var yngre. Så var det altid min mor, der var herre nederen. (Det er hun slet ikke, hun gav mig faktisk lov til overraskende meget i socialiseringens navn, det fortalte jeg bare aldrig mine venner) Og da jeg blev ældre og ikke længere kunne bruge min mor som undskyldning uden, at det blev underligt blev det arbejdets skyld, kærestens skyld eller kattens skyld, at jeg blev nødt til at gå tidligt.

Og så for at et par år siden holdt jeg langsomt op med at undskylde og i stedet fortælle sandheden. Jeg orkede det ikke længere. Alle de halve løgne og dårlige undskyldninger. Og jeg orkede slet ikke flere aftenener tilbragt og spildt på tilfældige toiletter, når jeg alligevel var gået med til noget, som jeg ikke havde lyst til og derfor måtte søge ly på toilettet for at få en pause eller for at vente på at klokken blev så mange, at det ville være okay at gå.

Men det er svært at sige sådan. For det er åbenbart noget, der desværre er svært for folk at forstå og acceptere. Noget jeg kan have lidt svært ved at forstå, siden jeg jo ikke anklager folk for at være overfladiske eller drukkenbolte, fordi de godt kan lide at fyre den af i weekenden. Tværtimod kan jeg sagtens se det sjove i det og forstå, hvorfor folk gør det. Jeg har bare sjældent lyst til det selv. Men det sker da. Nogen gange tager fanden ved mig og jeg joiner mine venner i byen og drikker drinks og danser grimt. Men det er sjældent og jeg gider oftest ikke blive ved ligeså længe, som mine venner gider.

image

Dag 200 – Jeg holder dog med glæde get-togethers for alle mine venner i stedet for at tage med dem i byen. Og nogen gange tager de blomster med. 

Men det betyder jo ikke at jeg er nederen. At jeg er kedelig. At jeg aldrig gider noget.

Jeg vil nemlig gerne være sammen med folk, drikke vin, grine, fortælle historier, se film, lave og spise mad, gå på cafe, gå på museum, gå ture, stå på skøjter, dyrke yoga, gå i teatret, shoppe, sladre, tale og bare være sammen. Men jeg gider ikke gå til store fester, hvor jeg ikke kender halvdelen af dem, som er med og jeg gider ikke blive særlig længe til store small-talk events, hvor mingling er the key word. Cause I dont mingle.

Heldigvis har jeg efterhånden fået sat foden så meget ned, at de fleste i min omgangskreds ved og accepterer, at jeg er sådan. Efterhånden hviler jeg så meget i mig selv, at jeg ikke føler mig forkert, når jeg siger nej tak eller går hjem før alle andre. For jeg har accepteret, at det er sådan jeg er. Jeg har accepteret, at jeg både elsker at se mine venner og at møde nye mennesker, men at jeg efterfølgende har brug for at være alene. Det er nemlig, når jeg er alene, at jeg lader op. Det er her, jeg bearbejder alle de indtryk, jeg får kastet i hovedet, det her jeg får lov bare at være mig.

image

Dag 203 – Jeg bearbejder bedst, mens jeg spiser. 

Det er dog oftest kun, når det kommer til fester og store arrangementer, at jeg får problemer. For det at jeg nyder at være alene er jo oftest en ganske smart ting. Jeg får fx ikke nervøse trækninger eller tror mit liv vil slutte, hvis jeg ikke har en aftale en fredag aften. Det sker faktisk først, hvis jeg har aftaler både torsdag, fredag, lørdag og søndag. Så bliver jeg lidt træt. Som i meget træt og har brug for at ligge i min seng en hel dag og glo ind i min computer. Eller væggen.

Nej, det er når ordet fest kommer på banen, at det bliver rigtig svært. Og det irriterer mig, at jeg stadig tager mig selv i at lyve om, hvorfor jeg ikke kan komme eller hvorfor jeg går tidligt. Det er nemlig som om, at jeg-er-træt-grunden ikke er en ordentlig nok grund. Og hvis man så formaster sig til at være ærlig og sige, at nu er man fyldt op og har brug for at komme hjem og lade op er reaktionen ofte en, der ville passe bedre, hvis jeg havde sagt, at hele aftenen havde været mega nederen og at maden i øvrigt smagte af helvedes til.

Men jeg bliver ved med at holde fast. Jeg har tilbragt alt for meget tid steder, hvor jeg for længst burde være gået hjem og jeg har brugt al for meget energi på at finde på gode undskyldninger. Og det er jeg altså simpelthen blevet for gammel til.

image

Dag 206 – Så gammel, at jeg må bruge en hel dag i sengen ovenpå høj social aktivitet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s