Fortællingen om Min Far Del 1

Det første ægte minde jeg har om min far er jeg omkring to år gammel og har skoldkopper.
Jeg var et stædigt barn, og jeg er blevet fortalt, at min mor blev nødt til at bestikke mig med en dukkevogn, da jeg under min skoldkoppesygdom, som undervejs udviklede sig til skarlagensfeber, skulle have medicin. Jeg ved ikke om det her er før eller efter, jeg har fået dukkevognen og dermed er begyndt at indtage min medicin, men jeg har på fornemmelsen, at det er før. Min far forsøger sig nemlig med en lidt anden metode end bestikkelse, da jeg skal have smurt creme på mine mange fine skoldkopper. En noget mere pædagogisk måde, hvilket også er derfor jeg tror, at det er i begyndelsen af sygdomshelvedet.

Jeg kan huske, hvordan jeg sidder op ad væggen i den øverste køje af min hvide køjeseng og kigger skeptisk på min far. Han sidder ved siden af mig og har min Pippidukke i hånden og forsøger ved hjælp af dukken at overbevise mig om, at det der creme er en totalt fed ide. Pippi har nemlig også skoldkopper (fregner) og synes, det er virkelig rart at få lidt kølende creme på alle pletterne. Jeg kan ikke huske, hvad det ender med.
Om jeg går med på ideen eller om jeg fortsætter med at være stædig, men mindet står for mig, som noget fint og varmt. Et billede af en far, der tager sig af sin datter.

Jeg er vokset op med en alkoholisk far. En der elskede min mor, min bror og jeg, men som elskede alkoholen mere. En som i sine gode og ædru øjeblikke var en fantastisk far, der spillede guitar og sang, som en drøm. En der var den bedste legekammerart, kok og fidusmager og en som vi altid var sikre på elskede os.
Men han var også en, der gang på gang svigtede sine børn, aldrig kom til tiden, sagde frygtelig ting, når rusen eller nedturen var på sit højeste og en der sikkert uden at ville det, alt for tit lod sine børn være de voksne.

mig og min far

Dag 180 – Mig og min far

Hvis jeg skulle gøre forholdet til min far op i gode og dårlige oplevelser, ville der uden tvivl være flest af de sidste. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg med ondt i maven har ventet på ham – på at han skulle hente mig fra skole, på at han skulle dukke op til den teaterforestilling eller koncert jeg var med i, på at høre tilbage fra ham, når jeg forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med ham.

Jeg ved, at de gange jeg har sagt farvel til ham og ikke har følt et stik i hjertet på ingen måde kan overgå de gange, hvor jeg ingen frygt, uro, vrede eller tristhed har følt.
I løbet af det meste af min barndom og ungdom har jeg enten været ked af det, ulykkelig, vred, opgivende, bange eller frygtsom, når talen faldt på min far. Og det har præget mig på så usandsynligt mange måder, at jeg bliver træt helt ind i knoglerne, når jeg tænker på det.

Jeg har tit tænkt, at det ville have været nemmere, hvis jeg ikke havde set ham. Hvis min mor havde afbrudt kontakten med ham, da hun og min far gik fra hinanden, da jeg var seks år. På den måde ville jeg ikke have oplevet alle de små og konstante svigt, som er en del af hverdagskosten, når man har en mor eller en far, der drikker. På den måde ville jeg være blevet skånet for rigtig meget. Selvfølgelig ikke alt, da det at opleve en far, der pludselig ikke er der længere jo også giver ar på sjælen. Men det ville sikkert have været nok til, at jeg i dag ville være et helt andet slags menneske.

Men på den anden side ville jeg jo så heller ikke have oplevet alt det gode.
Den fryd, jeg kunne føle, når vi sammen sang og spillede musik og den glæde, varme og kærlighed, der fyldte mig op, når jeg så ham, som den han kunne være, når alkoholen en sjælden gang var ude af billedet.

En far, der nød sine børns selskab, som tog forklædet på og lavede høje frikadelletårne med brun sovs og kartofler til, en som læste Anders And og som så på os med et blik, som kun en kærlighedsfyldt forælder kan have. Ham ville jeg slet ikke have kendt, og det ville jeg på trods af alt det ølstinkende lort ikke have været foruden.

Den mand var nemlig min rigtige far, også selvom jeg kun så ham i glimt.

Læs med i morgen for Del 2. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s