Fortællingen om At Pakke Knalde-Malle væk

Inden jeg tog afsted på Min Store Rejse besluttede jeg mig for, at jeg lige skulle holde Knalde-Malle, som jeg blev døbt under mit højskoleophold, i en lidt kort snor. Knalde-Malle har det nemlig med at være lidt for frisk.
Og hermed ikke sagt, at hun kender samtlige af Københavns flotte fyre, selvom jeg har da har tænkt på, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis det ikke forholdt sig sådan, at vi trods alt har været i mere eller mindre faste forhold siden vi var 14. (Det mindsker altså øgningen af talforhøjende møder med en hel del, sådan nogle faste forhold vil jeg bare lige sige)

Anyways –  Hende Knalde-Malle ville jo altså endnu en gang blive sat fri af det faste parforholds rammer, når vi sammen sagde farvel til Den Lyshårede Fodboldfyr og det havde jeg, uden at have konsulteret mig med hende, besluttet mig for ikke rigtig skulle ske. I hvert fald ikke i en ligeså frisk grad, som det eventuelt er sket tidligere.

Først og fremmest var det jo ikke meningen, at turen skulle bruges som et alternativ til en Sunny Beach ferie og for det andet kunne jeg også mærke, at jeg faktisk slet ikke rigtig havde lyst til den der slags tilfældige encounters, som man ellers ofte plejer at begive sig ud i, når man lige pludselig går fra at være to til en.
Så jeg besluttede mig for, at hvis jeg endelig skulle kysse lidt på sådan en fyr der, så skulle det også virkelig kun være, hvis jeg slet ikke kunne lade være.

Det skulle ikke være fordi jeg følte, at jeg burde, det skulle ikke være fordi jeg i virkeligheden bare savnede Den Lyshårede Fodboldfyr og det skulle i hvert fald ikke være fordi, jeg følte mig jaloux eller ville få ham til at føle det. (Noget som jeg måske, måske ikke har gjort i et tidligere liv. Eller noget…)

strandhjerte

Dag 112 – Det her hjerte var sgu den eneste form for kærlighed i sandet jeg fik mig. Og det var helt fint.

Nej. Hvis der skulle være lidt romance der under palmerne så skulle det sgu være noget ægte. Og her mener jeg ikke, at det skulle ende med, at han faldt på knæ og erklærede sin inderlige kærlighed til mig.
Faktisk overhovedet helst ikke.

Med ægte mener jeg bare, at der skulle være en ordentlig connection. Sådan en der gør, at man ikke kan lade være med at kysse ham eller at kysse ham tilbage og sådan en der gør, at man på ingen måde har nogen skrupler dagen efter, når solskinnet skyller ind over gårsdagens spetakkel.

Så jeg drog afsted fast besluttet på netop det og holder stadig, (måske faktisk en anelse krampagtigt) fast i det. Og det er nok også derfor, at der heller ikke skete noget som helst romantisk eller sexet på min rejse og nok heller ikke kommer til at ske noget i den dur lige foreløbig herhjemme.

Jo, jeg har da været forbi Tinder og kigget lidt, men intet af det, de sikkert meget søde fyre har skrevet til mig, har virket. Jeg gider ikke.
Eller altså, i svage øjeblikke, hvor Knalde-Malle har overtaget, så gider jeg virkelig godt. Noget I sikkert også kunne læse jer frem til her.
Men det varer aldrig længe nok til at jeg gider at gøre noget ved det.

Jeg håber dog ikke, at denne ugidelighed ender med at sende mig helt i jomfrudvale, men jeg kan dog mærke, at det er det rigtige for mig lige nu. Der er sikkert mange, der får noget godt ud af at hoppe i kanen med en ny sød fyr efter et breakup, gå på dates og skrive sexede beskeder til fyre på Tinder. Det er bare ikke mig. I hvert fald ikke lige nu. Også selvom det så var det en gang.

Nej. Jeg orker det ikke. Jeg bliver faktisk sådan helt reelt lidt træt, når jeg overvejer det. Og dermed ikke sagt, at I aldrig vil kunne finde mig ude på en date. Jeg overgiver mig nok på et tidspunkt, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil stå ved min beslutning. Der skal være en connection.
Ikke bare ønsket om et knald. Men heller ikke nødvendigvis meget mere end en god gnist. Og slet helst ikke en lovning på et liv sammen.
Jeg skal nemlig lige leve lidt selv nu her. Helt alene. Med min kat.

migogminkat

Dag 161 – Bare mig og min kat. Lidt endnu.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s