Fortællingen om At Holde Jul Under Palmerne Og Ikke At Savne Or The Story of Celebrating Christmas Underneath The Palm Trees

*** SCROLL DOWN TO READ; THE STORY OF CELEBRATING CHRISTMAS UNDERNEATH THE PALM TREES ***

Først og fremmest glædelig jul! Jeg håber, at alle der læser med (hej mor) har haft en dejlig jul med overdådig julemad, julehygge og julegaver.
Her i Asien blev juleaften tilbragt i smukke Pai, en lille bjergby tre timer fra Chiang Mai. Min veninde Anne og jeg havde bestilt bord på byens eneste fine restaurant, hvor vi nød en treretters julemenu, lidt rødvin og en enkelt cigaret. (Yes I know, living on the egde!) Aftenen sluttede vi af med Den Store Julebagedyst, der blev set under dynen i vores bungalow.
Det var ret så fint og meget stille og roligt.

En følelse som man nogle gange ikke plejer at have juleaften.
Min familie har i hvert fald haft sin del af dramaer, brændte flæskestege og lidt for meget rødvin, og selvom det efterhånden ikke længere er noget, der præger vores juleaftener i lige så stor stil (brændt flæskesteg eller lidt smækken med dørene kan man dog aldrig vide sig sikker fra) var det alligevel rart at holde en julepause.

jul

Julepause ja. Intet juletræ? Nej. 

Jeg elsker ellers julen og juleaften, men det er som om, at jeg i løbet af de sidste fem år har mistet lidt af gejsten. Der skal lidt mere til for at få mig i stødet, og da min dejlige onkel døde for snart to år siden blev min miniputfamilie endnu mindre, hvilket resulterede i at vi blot var fire til juleaften sidste år, da min mors kæreste, som ellers plejer at joine os, havde lovet sig ud til sit barnebarn. (Hvilket jo altså er fair nok)

Og det var da hyggeligt, men som min lillebror og jeg blev enige om, så manglede der noget. Måske nogle børn, der ligesom kunne live stemningen lidt op. Men børn er der ingen af, der er bare mig, min bror, min mor og min mormor tilbage. (Ja, alle mændende i min familie er døde, hvilket også er derfor jeg har installeret en åndedræts- og hjerteslagstjekker på min brors IPhone)
Og selvom det er hyggeligt at tilbringe tid med de fire, der endnu ikke har stillet træskoene, så tror jeg desværre ikke, at julen kommer til at blive superhittet på min chokoladelagkage, før end vi har fået lokket nogle andre til at blive en del af vores udrydningstruede familie.
Og det kan jeg jo af gode grunde ikke (jeg kan for eksempel overhovedet ikke læse hænder eller tarotkort) vide, hvornår sker. Eller om det overhovedet gør det.

Så jeg har nydt min “jul” her i Thailand. Jeg har nydt at slippe for at blive mindet om alle dem, der mangler. Jeg har nydt at slippe for hysteriet over, om vi skal have flæskesteg OG and. Jeg har nydt at slippe for at føle, at noget ikke er helt som det skal være. Og det har været rart. 

pai

Dag 147 – De bedste sted at holde jul. 

The story of celebrating christmas underneath the palm trees

First of all, merry christmas to all of you! I hope that all of you readers (hi mom) has had a wonderful christmas.

In Asia christmas eve was celebrated in beautiful Pai, a small village in the mountains about three hours from Chiang Mai. My friend Anne and I had made reservations at the only fancy restaurant in town and there we had a three course christmas menu, red wine and a single cigaret (Yes I know, living on the edge!) and then we ended the night under the covers in our bungalow watching The Great Danish Christmas Bakeoff .
It was all very nice and very peaceful.

Something that is not always the case at christmas. My family has had theie fair share of drama, burnt christmas dinner and a little too much red wine, and even though that is mostly not the case anymore (burnt roast or the slamming of doors is never something you can be certain to avoid completely) I for one thought it was nice to take a break from christmas this year.

jul

Avoiding christmas? Yes. Missing out in a christmas tree? No.

I do love christmas though, but it seems I have lost some of the christmas spirit. It takes a lot more to get me in the mood for christmas and when my sweet uncle died almost two years ago my tiny family grew even smaller which resulted in a christmas eve with only four people last year. And of course it was a nice evening, but as my younger brother and I agreed upon, something is missing. Perhaps some kids could lighten up the mood, but there are no kids here. There is only me, my brother, my mum and my grandmother. (Yes, you are correct, all of the men in family have died which is also why I’ve installed a heartbeat checker on my brothers IPhone)

And even though it’s nice to spend time with the remaining four I dont think christmas will be the super-icing on my chocolate fudge cake until we have lured some other people to join our endangered family. And who knows when or if that’s gonna happen. 

So I’ve enjoyed my “christmas” in Thailand. I’ve enjoyed not having to be reminded of all the people that’s missing. I’ve enjoyed not having to argue over the christmas menu or the presents.
I’ve enjoyed not having to feel like things aren’t the way they are supposed to be. And that’s been nice.

pai

Day 147 – The best place for christmas.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s