Fortællingen om At Elske Sig Selv

Det var egentlig slet ikke meningen, at jeg skulle rejse rundt med en rygsæk i Asien. Oprindeligt havde jeg forestillet mig, hvordan jeg, The Cheryl Strayed Way, ville vandre gennem Australiens vildnis (på en rigtig vandresti med pile, der peger i den rigtige retning, selvfølgelig) og på den måde gå indtil jeg fandt mig selv. Desværre blev The Bibbulmun Track, som jeg havde udset mig, lukket ned på grund af skovbrande og jeg måtte derfor finde en anden måde at komme nærmere mig selv på. Så det blev efter en del bloglæsning på blandt andet World of Wanderlust til en Asientur, hvor formålet, udover selvfølgelig at opleve og se en masse flotte og spændende ting, var at blive en bedre Amalie.

Inden jeg tog afsted forestillede jeg mig, hvordan jeg ville sidde på hvide sandstrande og se solen gå ned, mens jeg mediterede eller bare blev opslugt af øjeblikket og på den måde lærte, hvordan jeg bedre kunne leve i nuet.
Jeg forestillede mig, hvordan det via en kombination af yoga, et seriøst arbejde med selvværdsøvelser og det at klare mig selv igennem alle de udfordringer, jeg ville møde på min vej, ville være muligt at kunne lægge alt mit lort bag mig og komme tilbage som et menneske, der tror på sig selv, elsker sig selv og ikke mindst hviler i sig selv.
Og jeg har da oplevet en del flotte solnedgange og også haft nogle fantastiske øjeblikke, hvor lykken har fyldt mig helt ud og gjort det muligt for mig at være fuldstændig tilstede i nuet. Men det der med at arbejde med mig selv gennem selvværdsøvelser og yoga. Not so much.

migpåsten

Dag 80 – Meditationsværdig solnedgang

I hvert fald ikke indtil nu. Men nu hvor jeg er på Koh Lanta, en lille bitte thailandsk ø, hvor der ikke rigtig er andet at lave end at spise god mad, bade, sole og køre på scooter, har jeg endelig tid og overskud til at gøre alle de ting, jeg havde sat mig for.
Jeg skal ikke se noget, jeg skal ikke finde vej, jeg skal ikke shoppe.
Jeg skal bare være. Lige her hvor jeg er, og det betyder, at jeg faktisk slet ikke kan lade være tænke store tanker eller at hive min medbragte selvhjælpsbog Elsk Den Du Er frem.

Bogen guider dig igennem otte ugers forskellige øvelser i at genkende dine egne mønstre, lærer dig at ændre de destruktive af dem og giver dig samtidig redskaber til, hvordan du kan være din egen aller bedste ven. Noget jeg i høj grad godt kunne bruge hjælp til.
Jeg er nemlig ikke særlig sød ved mig selv. De ting, jeg nogle gange tænker om mig selv og den måde jeg kan skælde mig selv ud på ville jeg aldrig nogensinde kunne drømme om at sige til folk, jeg holder af. Jeg ville ikke en gang tænke dem.
Og jeg har efterhånden indset, at den eneste måde jeg kan blive glad og tilfreds med mit liv og med mig selv på er, hvis jeg begynder at behandle mig selv bedre.
For selvom man altid kan sige, at man er havnet i en dum situation eller er blevet såret, fordi en man holder af eller elsker har gjort en ondt, så kan man i virkeligheden kun bebrejde sig selv.

silene

Dag 82 – Strandrefkelsion

Det er nemlig dig, der har ladet andre behandle dig dårligt. Det er dig, der har sagt ok til, at leve et liv, du inderst ikke var tilfreds med. Det er dig, der ikke har sagt fra. Men du skal faktisk ikke bebrejde dig selv. Du skal tværtimod tilgive og sige undskyld for ikke have været dig for dig.
Du skal sige undskyld, fordi du ikke troede nok på dig selv, fordi du ikke vidste, at du var god nok præcis som du var. Og så skal du tilgive dig selv for ikke at vide de ting og for at have budt dig selv alt det, som du ikke fortjente.
Og så skal du lægge det bag dig.

Det var det, jeg forsøgte igår. Jeg skrev et brev til mig selv, hvor jeg fik fortalt den gamle Amalie, at det var okay. At hun var okay, og at jeg var ked af, at jeg ikke havde været der for hende og troet på hende. Troet på, at hun fortjente det bedste af det bedste og at hun hverken var forkert, dum, tyk eller kedelig. At hun er helt fantastisk, vidunderlig, sjov, smuk og klog. Og at selvom hun nogle gange fejler, ændrer det ikke på noget af det.
Og nu var jeg skriver det her igen kan jeg mærke, at visheden om, at det faktisk er sandt er endnu stærkere. Jeg skal bare blive ved med at sige det til mig selv, og på et tidspunkt vil det ikke længere være noget, jeg skal forcere. På et tidspunkt vil det være en selvfølge. Det glæder jeg mig til.

elskdigselv

Dag 83 – Elsk dig selv. Husk det nu.

.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s