8 Steder Nye Københavnere Bør Kende Til

Jeg begiver mig ud i guidernes verden i dag, og det gør jeg selvfølgelig med en guide til byen over alle byer, København. Det kan dog være svært at være helt nyskabende over for rigtige københavnere, og derfor henvender denne her sig nok også mest til alle de mange tilflyttere, der kører ind over bygrænsen i disse dage.

kbh

Den bedste boghandel – Politikkens boghal

Da jeg boede i USA og arbejdede som au pair var stedet for størstedelen af mit tidsfordriv boghandlerkæden Barnes And Noble. Der kunne man i blandt hundredevis af rækker med ufattelig billige bøger synke ned i bløde lænestole og begive sig ind i bøgernes verden. I Politikens boghal er der lidt af den samme vibe. Der er ikke hundredevis af rækker med bøger eller bløde lænestole, men det er en moderne boghandel, hvor man gerne må læse i bøgerne inden man køber dem, og der er sågar også en blød sofa og en masse Haystole, man kan sidde i, mens man læser. Derudover kan man købe kaffe, kage og juice, hvis man vil forsøde læsningen en smule. Jeg tilbringer lidt for ofte en time eller to i bunden af boghallen med favnen fuld af bøger.

politiken

Flot brugskunst til billige penge – Notre Dame

Jeg er lidt af en bolignørd, og har siden jeg fandt ud af IKEA-katologet eksisterede læst det som en bibel. I dag går jeg dog lidt mere efter unikt design, men det er desværre ofte lidt dyrt. Hvis man er på SU har man for eksempel sjældent lige 500 kroner til en megamussel-tallerken. Men frygt ej, hos Notre Dame i Nørregade kan man finde virkelig flotte ting til boligen, og de koster sjældent det samme som en bondegård. Der er både lamper, puder, service, æsker, pynteting og andre køkkenting. Et sandt mekka for en bolignørd.

Lækker, sund og billig mad – Chilimili

Hvis jeg er lidt på røven eller bare får lyst til en god salat, så tager jeg på Chilimili. Der kan man få alskens forskellige salater, falaffel, wraps, sandwich og dagens varme ret. Det er i sig selv åndssvagt billigt, men alligevel kan man få 20 procent i studierabat. Og som om det ikke er nok, kan man hver dag efter klokken 21 få alt til halvpris, når der er happy hour.

chilimili

Gaden over alle gader – Jægersborggade

I kender den sikkert godt, da man efterhånden skal  have boet under en sten i nogle år, hvis man skal have undgået at høre om den berygtede gade, som nu er blevet berømt for dets små fine butikker og lækre spisesteder. Men jeg ville jeg alligevel lige highlighte den med kærlighed, da det virkelig er en af de hyggeligste gader i København, når det kommer til originale butikker og cafeer.
Det er her man både finder Grød og Manfreds, samt den hippie og bæredygtige kjolebutik, Resecond.
Og husk så endelig at fortsæt ud i Nørrebroparken, når du har oset nok.
Her er der nemlig byhaver, sjove legepladser og dejlig grønne pletter midt i byen.

Sandwich og juicestedet – Big Apple

Big Apple har flere filialer, men den hyggeligste ligger på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde. Der kan man synke ned i bløde veloursæder, mens man spiser lækre sandwich, som ALLE indeholder avokado. Der er flere forskellige slags juicer, og ikke kun de supersunde, som man får hønsemund af, når man tager en tår. 

bigappel

Det alternative burgersted – Burger and Bun

Et af de eneste økologiske burgersteder i København ligger selvfølgelig på Nørrebro, og der får man udover økologi også en anderledes burgeroplevelse.
Jeg har med Den Lyshårede Fodboldfyr været på utallige burgersteder i løbet af vores fem år lange forhold, men Burger and Bun slog virkelig benene væk under mig. Her kan man nemlig udover en sædvanlig amerikansk burger, både få en japansk, en australsk, en dansk, en fransk, en italiensk og en mexicansk burger, samt en hangoverburger og vegetarisk version. Derudover har de forskelligt lækkert tilbehør, milkshakes og desserter.

De hippiste og lækreste småkagebageri – Leckerbaer

Her kan du få de fineste småkager, når lysten til kage melder sig. Du kan også få almindelige kager, samt lækre desserter to go, og selvom der på billedet er fire småkager, advarer jeg lige: De ser små ud, men de mætter utroligt godt.
Så du kan sagtens spare din mave og pengepung lidt ved kun at købe to eller tre. Men uanset hvad, bør du besøge
Leckerbaer,
hvis du bare er halvt så kageglad, som jeg er.
(Jeg skrev bachelor om kager, så kan du selv regne ud efter det) 

leckerbaer

Den allerbedste mundvandsskabende croissant – Democratic coffee bar

Jeg er egentlig ikke særlig vild med crossainter. Ikke at jeg ikke kan lide dem, de har bare aldrig sagt mig det store. Alle de flager, der ender på skødet af en, når man tager en bid, det er ikke lige mig. Men på Democratic Coffee bar, som ligger på Hovedbiblioteket i Krystalgade, findes der den bedste croissant i verden.
Og her taler jeg ikke om deres almindelige croissant, som godt er nok har vundet prisen som Københavns bedste croissant hos AOK.
Nej, jeg taler om deres mandelcroissant.
Det mest vidunderlige, snaskende, men stadig sprøde form for bagværk, jeg nærmest nogensinde har smagt.
Prøv den, og gør det gerne når du alligevel har siddet og studeret i flere timer på biblioteket. Jeg tilskriver gerne denne mandelcroissant noget af æren for, at jeg kom igennem min bachelor.   

democratic

Reklamer

One comment

  1. Pingback: Taknemmelighedsrunden #102 |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s