Fortællingen om Den Fede Film og Fødevareindustrien

Jeg havde egentlig tænkt mig at gå i gang med at se endnu et afsnit af Mad Men og spise Oreos , mens jeg på en og samme tid ville nyde noget Malletid, og have ondt af mig selv over netop at sidde alene lørdag aften og zappe zombieagtigt rundt på Netflix.
Men så faldt jeg over filmen Fed Up, som handler om, hvordan fødevareindustrien har gjort en kæmpe del af den vestlige befolkning fede ved blandt andet at infiltrere både de amerikanske kostråd og den mad der serveres på de offentlige skoler i USA.

Den fortæller, hvordan fødevareproducenterne langsomt, men sikkert har fjernet det naturlige fedt i de fleste forarbejdede produkter og erstattet det med sukker, for derefter at sælge dem som værende sundere alternativer eller ligefrem slankende.
Og samtidig bliver amerikanerne, og de fleste andre indbyggere i den vestlige verden bare federe og federe.

burger

Dag 23 – Rigtig mad i form af rigtig burger

Jeg lagde ret hurtigt Oreokiksene fra mig, og lyttede med forfærdelse, men egentlig ikke megen overraskelse, til de mange eksperter som fortalte, hvordan sunde og videnskabeligt beviste kostråd blev gemt væk af fødevareindustriens lobbyister og erstattet med ideen om, at det hele bare handler om, hvor mange kalorier man indtager i forhold til, hvor mange man forbrænder. En ide, de er blevet nødt til at holde fast i, for at kunne få folk til at købe deres produkter.

Men de fleste eksperter understregede i filmen, at holdningen om, at fede mennesker eller folk der generelt bare gerne vil tabe sig, bare skal spise noget mindre og løbe lidt mere, er en lodret løgn.
En kalorie er nemlig ikke bare en kalorie, og du kan spise nok så meget slankemad eller sulte dig selv på en kur af gulerødder og linser, men det bliver du ikke slank af.
I hvert fald ikke i særlig lang tid.

Ved at bilde folk ind, at det er deres egen skyld, at de er tykke, at de bare skal tage sig sammen og spise noget mindre eller endnu bedre, spise noget slankemad, har fødevareproducenterne tjent svimlende med penge, mens de har skubbet folk tættere og tættere på dødens rand.
Derudover har forsimplingen af, hvad det kræver at tabe sig gjort, at folk generelt tænker dårligt om overvægtige mennesker. Og det er her, filmen for alvor bed sig fast i mig. Hele sommeren har jeg opsnappet snak om fatshaming, altså konceptet om at få overvægtige mennesker til at få det dårligt over, at de er som de er, da det ifølge normalvægtige mennesker både er forkert og de overvægtiges egen skyld.

suppe

Dag 24 – Suppeaften uden Heinz

Jeg vil slet ikke sige mig selv for god til aldrig nogensinde, at have tænkt mit om, at ham den tykke på tanken nok ikke burde spise den ekstra hotdog. Men jeg har aldrig sagt det højt, og slet ikke til den overvægtige selv. For jeg ved, hvor svært det kan være at stå imod. Jeg er ikke tyk eller fed, men jeg kunne sagtens tabe mig et par kilo uden at komme til at ligne et KZ-offer. Jeg har prøvet adskillig kure og ved nu efter i nærmest 15 år at have tænkt alt for meget på mad og slankekure, at de ikke virker.

Og efter at have set Fed Up ved jeg også, hvorfor det er så svært at sige fra og ikke spise den pose vingummier, som ligger i skabet.

For ikke nok med, at fødevareindustrien har bildt os ind, at slankemad slanker, så gør den store mængde af sukker, der puttes i næsten alt forarbejdet mad, at vi bliver afhængige. Vi bliver afhængige af den mad, som ikke er god for os, og det kræver en enorm stor indsats at blive fri fra den. Både fordi afhængighed generelt er svær at overkomme, men især fordi vi bliver bombaderet med reklamer for præcis den slags mad, vi forsøger at undgå. Overalt er der plakater, der lokker med burgere og M&M’s, og i næsten alle butikker, om det så er en Silvan eller en Seven Eleven, er der slik, chokolade og sodavand, som gør alt for at blive købt og spist.

Og det er pisse uhyggeligt. Det er skræmmende, fordi der i så mange år er nogen, der har fået lov til at korrumpere sundhedssystemet og dermed vores kroppe, men det mest skræmmende synes jeg faktisk er, at de selv samme mennesker, har bildt næsten hele verdens befolkning ind, at det er de tykkes egen skyld. Og når hele verden er imod en, er det fandme svært at stå imod den afhængighed, som al den dårlige mad, vi godtroende har spist er overalt.

Det blev et meget langt indlæg om et meget bredt emne. Jeg håber, du har læst med helt hertil, og at du har lyst til at se filmen Fed Up. Og så håber jeg, at du laver noget rigtig mad i aften. Noget der kun er fyldt med lækre ingredienser i deres helt egen og naturlige form. For hvis vi alle gør det, mister fødevareindustriens og deres kunstige mad deres fodfæste.

fedup

Dag 25 – Er du også fed up?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s