Fortællingen om Venskab

Det tog mig cirka 25 år at forstå, at de venner jeg har og har haft gennem livet, overvejende gerne har villet være sammen med mig. At det ikke bare var noget, jeg troede, og at jeg ikke nødvendigvis betød mindre for dem, end de betød for mig.
Derfor er det også først efter, at jeg er blevet voksen, at jeg føler, jeg har fundet veninder, som jeg elsker og holder af, og som jeg er sikker på også føler det samme for mig.
Jeg har derfor heller ikke længere venskaber, hvor jeg føler, at jeg er den eneste, der holder forholdet i gang eller, hvor jeg ikke selv er helt med. 

venskab2

Dag 3 – Vilde blomster, vilde venskaber

Til gengæld har jeg alligevel venskaber, som til tider driver mig til vanvid.
En af mine bedste veninder og jeg har sådan et.
Jeg kan blive overvældet af irritation på grund af hende og kan synes, at hun er alt for meget og fylder det hele.
Disse tanker fylder nogle gange så meget, at jeg i øjeblikke kan tænke, at vi måske burde slutte vores venskab. At vi slet ikke passer sammen som veninder.
Men når jeg så ser hende igen efter et stykke tid, bliver tankerne skyllet hurtigere væk, end vi kan nå at kramme færdigt. Sådan havde jeg det i mandags, da jeg mødtes med hende for at drikke hvidvin og spise alt for meget mad i Torvehallerne. Der mærkede jeg, hvorfor det er, vi er veninder. At der ingen andre er, som fortstår mig som hende, og som ved lige præcis, hvad der skal til for at få mig til at le, når ingenting er sjovt.
Så hvorfor føler jeg også alt det uvenskabelige, så at sige?

venskab

Dag 2 – Venskab og nydelse

En gang tænkte jeg i frustration, at det til tider føltes som om, vi var kærester.
For jeg har aldrig skændtes med en veninde, som jeg har skændtes med hende.
Til gengæld har jeg heller aldrig følt så stærkt for en.
Vi har råbt og skreget, tudet, været fornærmede og slettet hinanden på facebook.
Vi har såret hinanden og følt, at den anden ikke var der, når vi havde brug for det. Men vi har alligevel begge to været klar til at hoppe på cyklen midt om natten, hvis der var gråd i den anden ende af røret.
Og jeg tror måske egentlig, at det er derfor, det kan være svært.
For man skændes ikke med nogen, man ikke er investeret i, og sjældent bliver man grænseløst irriteret på dem.
En anden god og klog veninde fik mig til at indse dette, og at min frustration formentlig oftest skyldes, at vi har mange af de sammen egenskaber og personlighedstræk. Vi supplerer på den måde ikke rigtig hinanden, men kæmper i stedet for at være os selv sammen med en, der kæmper ligeså meget om det samme.
Og det kan åbenbart få nogen til at slette den anden på facebook. (Mig…)

Har I også sådan nogle venskaber?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s